Det var faktisk lidt senere end sidste år. Tirsdag 3. november blev jeg færdig med min kærestes adventsgaver. Ikke bare selve pakkerne, men også gavepapir og bånd og manillamærker og æsker og latterligt tingeltangel, der kan klistres udenpå. Det siger jeg ikke for at prale, men for at gå til bekendelse.
Jeg er en planlægningsheks. Et ord, jeg lærte i sommer, da jeg læste Stine Pilgaards ’Meter i sekundet’, hvori en kvinde skriver til fortællerens brevkasse, fordi hun er i konstant planlægningsmode og gerne vil leve mere i nuet. ’Planlægningsheks’ er hendes mands drillende prædikat, men det sårer faktisk brevskriveren lidt. Det er jo noget mere romantisk at være spontan og fri end at have hovedet inde i uge 49, når vi skriver juni. Jeg kan ikke slippe det brev.
