Sidste år besluttede jeg at give mig selv en 32-års fødselsdagsgave: en kondition. Ikke nødvendigvis en prangende kondition, bare en, der kunne sørge for, jeg ikke er ved at omkomme på en oversøisk flyvetur, fordi jeg grundet forsinkelser må spurte én sølle kilometer gennem Frankfurt lufthavn. Et tænkt eksempel, naturligvis.
Jeg ved godt, hvordan man gør. Man løber. Eftersom jeg må kigge langt ud i fremtiden efter et åbent fitnesscenter, er der næsten kun den mulighed tilbage, hvis jeg skal undgå at okse Amager rundt på min damecykel eller skabe mig som en idiot foran YouTube med et eller andet latin dance workout.




























