Forleden hørte jeg noget i radioen om venskab. Nogle kloge mennesker skulle fortælle, hvad venskab er, og hvor mange venner de havde. Der var ikke noget nyt i det, men det fik mig til at tænke og lave en lille seddel, hvor jeg skrev op, hvor mange venner jeg egentlig har.
Altså rigtige venner! Jeg har haft hundreder af venner igennem årene – det har de fleste, men de forsvinder jo igen, når man flytter og bliver ældre. De glemmes ikke, men er der ikke mere. Nogle af dem dør.




























