Her står spionerne af«, siger rutebilchaufføren i højtaleren, inden han holder ved fyret ved Dueodde – eller, det gjorde han i hvert fald indtil for nylig. Den bemærkning havde de lokale hørt mange gange, og de mente også at vide, hvad der foregik inde bag hegnet, for der var jo forbløffende mange mennesker på egnen, der talte fremmede sprog. Og så alle de københavnere!
Hvad var det egentlig, de lavede nede i bunkeren ved den tyske kanonstilling i skoven? Og hvem stod bag murmaleriet i stenkammeret, bygget på fint, hvidt sand, som af knuste knogler? Upåagtet og overgroet lå det der, men glemt var det ikke.




























