At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen, efter at han blandt andet havde været i Rom, og det havde han jo sådan set ret i. Så efter halvandet år med corona – inklusive tre uger med selve sygdommen og nogle måneder med djævelske senfølger – besluttede min mand og jeg, at nu måtte vi ud, nu skulle vi leve, så vi bookede en rejse til Rom.

Vi ankom den sidste lørdag i juli til et steghedt Rom, og efter at have indlogeret os traskede vi straks til Campo di Fiori og fik en kold øl og bagefter til Pantheon, hvor alle de andre europæiske turister – kineserne, japanerne og amerikanerne holder sig vist stadig hjemme – også befandt sig. Derpå tilbage til hotellet for at tage et brusebad og klæde om til middag.