For et stykke tid siden skrev en af mine kolleger, Jakob Haff, på denne plads en klumme om, hvor klodset han er, når han er ude at rejse. Han hælder kaffe ned ad sig og forårsager vandskader hos sine venner. Klummen har formentlig fået en hel del læsere til at nikke genkendende til klodserierne – det gjorde den i hvert fald hos mig. Og jeg kan supplere med endnu flere situationer – og de begrænser sig på ingen måde til udlandsrejser.
Jakob er en ganske nydelig mand, men han er ret fladbrystet, og dermed slipper han for Klodseri nr. 1, som rammer os, der er udstyret med balkon mod gaden: Jeg KAN stort set ikke indtage et måltid, uden at der på et eller andet tidspunkt havner noget på barmen. Det behøver ikke være store kødklumper eller halve pastinakker – det er som regel indskrænket til små stænk af mælk fra min morgenmysli, et dryp sovs, der af uransagelige årsager får vinger og flyver op og lægger sig til rette på busten, eller – og den er stensikker hver gang – spaghettikødsovs, som sprøjter op og laver orange pletter, der er svære at få af i vask. Tandbørstning foregår så vidt muligt med lukket mund, for ellers kan jeg være sikker på, at der bløpper lidt tandpastavæde ned på blusen. Lige inden jeg skal ud ad døren på arbejde, naturligvis. Og jo: Jeg HAR overvejet at købe en hagesmæk!
