Morfar ser sig forvirret omkring, da Lille Inger for anden gang sætter i et højt grin uden nogen påviselig grund, mens vi sidder ved et bord-bænke-sæt og spiser iskugler til 30 kroner stykket (vi er jo i København).
Der er ikke umiddelbart noget hysterisk morsomt at se i eftermiddagstrafikken på Nørrebro, hvor jeg netop har hentet Inger i vuggestuen. Men tredje gang barnet ler højt med munden fuld af chokoladeis, kigger hun direkte op på mig, og så dæmrer det endelig for den gamle: Inger griner simpelthen, fordi hun synes, det er fedt at sidde og spise is sammen med sin morfar lige her og lige nu.




























