Lyt til artiklen
Jeg vil hjem. Klokken er lidt over syv en sommeraften, og jeg har svedt hele dagen på kontoret. Nu står det ned i stænger, jeg er sulten og træt og har løbet op ad rulletrapperne fra metroen for at nå toget. Men mit tog er aflyst. Det er de fleste andre tog også. Igen.
Sådan har det været hele sommeren, sådan var det også sidste sommer, og det kommer ikke længere bag på nogen. På nær de to midaldrende tyske turister med safarishorts og strømper i sandalerne, der forvirret trykker på døråbneren på det slukkede lyntog, før de trækker på skuldrene og med den ferierejsendes ulidelige lalleglæde begynder at tage billeder af styrtregnen.
