Jeg har lagt en exitstrategi. En vej ud. En sindrig plan for min tredje alder, måske endda min anden eller to en halvte, alt efter hvor langt i aldrene man er kommet, når man er 39. Men en plan har jeg altså, og den er enkel: Jeg skal være parkeringsmogul.
Om nogle år, når børnene er flyttet hjemmefra, og gælden er betalt, så vil jeg bruge alle mine opsparede midler, hver en seddel, hver en pantbar dåse, på at købe et tomt areal i København. Allerhelst en kælder, men et lille stykke græs eller gruset jord kan også gøre det. Det skal bare være lige præcis stort nok til, at man kan opkræve en parkeringsafgift.




























