I Ørsted Gæstgivergård på Djursland optrådte komikeren Marryat Lauritzen (1884-1951), som jeg skrev om på Bagsiden i onsdags, søndag 28. oktober 1917 om eftermiddagen fra kl. 16 til kl. 18. Forinden havde han sammen med et par damer drukket en del spiritus, og efter hans optræden fortsatte drikkeriet. Ud på aftenen var Marryat blevet »sanselig stemt«. I krostuen var der også nogle teenagerdrenge, som den 33-årige visesanger fattede interesse for. Først fik han en 13-årig med på sit værelse. Marryat kyssede ham flere gange og begyndte at knappe drengens bukser op. Drengen flygtede dog. På samme måde forsøgte han sig med nr. 2, en 16-årig dreng, men også forgæves. Så fik han fat i den tredje, en 17-årig. Han klædte sig af og det samme gjorde Marryat – og de lagde sig i sengen sammen og opførte sig uterligt sammen. Og som der står i dombogen om den fængslede komiker: »Arrestanten (…) indførte sit mandlige Lem i No. 3’s Endehul og skaffede sig Sædafgang«. Den slags hed i datidens strafferet »Omgængelse mod Naturen«. Næste morgen gav Marryat den unge fyr én krone for ulejligheden, men så skulle han også holde mund. Det gjorde han dog ikke. I dagbogen for Ørsted politi kan vi se, at der blev anstillet forhør få dage efter. Marryat fik sin første dom ved Rougsø Herredsret 7. december 1917. Den lød på otte måneders forbedringshusarbejde.

»Kønsligt Griseri«

Efter løsladelsen genoptog Marryat karrieren som komiker og visesanger. Det varede dog ikke længe, inden den var gal igen. I alt fik han seks domme rundt omkring i Danmark. Forude førnævnte fandt sagerne sted i Korsør 1920, Skive 1922, Haderslev 1923, Aarhus 1926 og Løgstør 1934. Overalt handlede det om kysseri, befamlinger, gensidig onani, men vist kun én gang mere om omgængelse mod naturen eller forsøg på det. I en fængselsnotits sammenfattet som »kønsligt Griseri«. Ofrene var 14-17-årige drenge, som han især havde truffet under arrangementerne. Marryat afviste generelt at have gjort noget ulovligt; han havde blot været flink. Det var jo påstand mod påstand, og det er iøjnefaldende, at han i flere tilfælde blev dømt med henvisning til den tidligere sag fra Ørsted Gæstgivergård. Det skete ud fra devisen, at når han havde gjort sådan noget før, så var han nok også skyldig igen. Dommene lød på 120 dages fængsel på sædvanlig fangekost – i et tilfælde dog to års forbedringshusarbejde.