»Look at us«, udbrød Mindy triumferende med sin Manchester-dialekt og smittende begejstring, da hun som rosinen i pølseenden var svuppet ned i kajakkens snævre hul med et adræt plump.
Vi sad i Høgsfjorden – otte kajakroere med fire dage på fjorden foran os. Bedriften, altså at vi alle sad nogenlunde tørskoet i vores tætpakkede kajakker ude på vandet oven på de indledende instruktioner om årehåndtering, navigation og sikkerhed, gik ingens næse forbi. Og da slet ikke Mindys. Alle på nær mig var en del af Mindys, matriarkens, forunderlige familie, som jeg på ufrivillig vis var blevet hvirvlet ind i.




























