Det er efterhånden blevet ret populært blandt danskere at fejre jul under fremmede himmelstrøg. Anderledes forholdt det sig i 1834, da den københavnske grossererfrue Signe Læssøe modtog et fire sider langt nytårsbrev fra sin nære ven H.C. Andersen. I april 1833 var han taget på dannelsesrejse ned gennem Europa, og siden oktober havde han boet i Rom, hvor han med stor kulturel appetit havde aflagt besøg i mange kirker og gallerier, men også havde tilbragt megen tid sammen med andre skandinaver, der opholdt sig i byen.
En kættersk julefest uden for byen
I brevet til Signe Læssøe gav H.C. Andersen en fyldig skildring af, hvordan han havde oplevet juletiden i Rom. Han fortalte her, at han næsten hver morgen i december var vågnet op til lyden af sækkepiber. Musikken kom fra nogle »hyrder«, iklædt brune kapper, små spidse hatte med silkebånd og fåreskindsbukser, der var kommet ned fra bjergene for at forkynde Jesu fødsel, og de stillede sig op for at spille foran alle de huse, hvor der var et madonnabillede.
