Hvidovre Hospital har brug for hjælp. Dengang Børnehospitalet på Fuglebakken behandlede børn under 7 år , var der en far til en af de indlagte børn, der syntes, at der manglede noget ordentligt legetøj til de syge børn. Så da hans datter var udskrevet, kom han med en stor flot legesporvogn – en linje 8 til Bellahøj – som han selv havde lavet.
»Det var et meget sygt barn, som ofte var indlagt i længere perioder. Hendes far var snedker og lavede vognen til børneafdelingen«, fortæller sygeplejerske Marit Milling.



























