Uwe Max Jensen
Bør modtage prisen for sit årelange virke for den underlivsfunderede kunst. Fra tis i en Olafur Eliasson-installation over tis på gavle i Brande til lort på gulvet hos Statens Kunstfond til fastnaglede penisser hid og did. Virkemidlerne er de samme, og de siger til os: I bund og grund er vi alle biologiske væsner, og den biologi må vi anvende kunstnerisk, sådan som vi nu ønsker. Det gælder i parentes bemærket også kvinder. Formoder man.
Benjamin Koppel
Oplagt prismodtager, fordi han har udvist kunstnerisk mod ved at fortælle en historisk roman set fra kvindeperspektiv. ’Annas Sang’ kunne så let have heddet ’Allans Sang’ og været endnu en roman i rækken af mandedominerede muskelfortællinger, men Koppel har forstået sin samtid og brudt med den Thorkild Hansenske maskulinisering af den historiske litteratur.
