Det begyndte med en fiks idé. Stationsbyen Vejen skulle have et nyt elværk, og formanden for det lokale elektricitetsudvalg, snedkermester Søren Willadsen, tænkte i 1922, at al det vand, der skulle nedkøle turbinerne og derfor blev brandvarmt, kunne afkøles i et springvand. Nytte forenes med det skønne.
Og så gik det stærkt, meget hurtigere end med Dragespringvandet i København, som først stod færdigt 15 år efter sin lancering i pressen.




























