Vi åbnede hoveddøren og sagde pænt goddag. Vores gæst strøg nærmest lige forbi os. Nåede hverken at tage sko eller jakke af – ej heller at slippe det hjemmebagte brød, som hun stod med i armene.
»Jeg skal altså lige se jeres køkken«, sagde hun og stormede gennem lejligheden. Hun stak hovedet ind i den niche, hvor vores komfur står, og kiggede op mod loftet.


























