Det er vigtigt at kende nogen, der kender nogen. Den velkendte talemåde om værdien af gode forbindelser har utvivlsomt altid haft noget på sig. I dag taler vi om at bruge sit netværk, men vi er samtidig på vagt over for udnyttelse af familiemæssige forbindelser i karrieremæssigt øjemed. Helt anderledes forholdt det sig under enevælden for 300 år siden.
Det kan man læse om i en artikel i Personalhistorisk Tidsskrift, som min kollega Michael Dupont udgav for nogle uger siden. Her påviser han, at mindst 20 af de 47 personer, der i 1740’erne var beskæftiget i Danske Kancelli – forgængeren for blandt andet Indenrigs- og Justitsministeriet – var i familie med hinanden. Der er ingen tvivl om, at i alt fald en del af dem har opnået deres embede takket være familiemæssige eller andre personlige forbindelser, og i flere tilfælde er det endda muligt at sandsynliggøre, hvem der har ydet en særlig tjeneste.
