Selv om Paul Holt nærmer sig de 80 år, har han stadig fart i benene. Flere gange om ugen løber han i skoven ved Jordløse på Fyn, og lige nu halser vi efter ham ind i den kolde tilbygning, hvor han vil vise os sit lager af henkogte fødevarer.
»Det her er kræger! Kender I dem?«, spørger Paul efter at have hevet et tilfældigt glas ned fra en hylde.