Lyt til artiklen
Jeg nærer ikke længere samme trivselsøkonomiske følelser for det at foretage daglige indkøb, som jeg gjorde, da mine børn var bittesmå. Dengang var enhver mulighed for at forlade hjemmet den størst tænkelige acceptable grad af individuel frihed. Tænk sig, at man dadelfrit kunne hente fornødenheder og samtidig slippe for en spise- eller puttesituation.
I de tider kunne en tur i Netto foregå med en befrielsens fløjten over læberne, for det var forår og fatter fri.
