Lukkede klubber for det bedre borgerskab stod bag koncerter, baller og teater – og så skulle de betale til genopførelsen af Vor Frue Kirke i København.

Der var masser af klubber i byerne for 200 år siden

Ballotering, det vil sige hemmelig afstemning om optagelse af nye medlemmer ved brug af kugler, har formentlig været vidt udbredt i 1800-tallets foreningsliv. Balloteringsæsken dekoreret med hummer og fisk har tilhørt Det Broderlige Fiskeselskab i Odense, der blev oprettet i 1818. Æsken befinder sig nu hos Museum Odense. Foto: Museum Odense
Ballotering, det vil sige hemmelig afstemning om optagelse af nye medlemmer ved brug af kugler, har formentlig været vidt udbredt i 1800-tallets foreningsliv. Balloteringsæsken dekoreret med hummer og fisk har tilhørt Det Broderlige Fiskeselskab i Odense, der blev oprettet i 1818. Æsken befinder sig nu hos Museum Odense. Foto: Museum Odense
Lyt til artiklen

Regnskaber over skatter og afgifter er vigtige kilder til at belyse det danske samfunds udvikling. Det gælder også for byernes klub- og teaterliv for 200 år siden.

Årtierne omkring 1800 var en opblomstringstid for det danske foreningsliv. Med inspiration fra Storbritannien, hvor der opstod tusindvis af ’clubs’ i løbet af 1700-tallet, fik København sine første klubber i 1770’erne og 1780’erne, og i de følgende årtier blev konceptet udbredt til en lang række provinsbyer. Men hvor mange britiske klubber specialiserede sig i for eksempel litteratur eller kunst, havde de fleste danske blot til formål at give medlemmerne en »uskyldig fornøjelse ved en venskabelig og underholdende omgang med folk af god tænkemåde og sædelig opførsel«, som det blev formuleret af den ansete Drejers Klub i København.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her