Den danske ambassade i Washington leder for tiden efter amerikanske lobbyister, der kan hjælpe med at skabe forbindelser til Donald Trump. Ifølge Udenrigsministeriet er det helt normalt, at man udliciterer denne opgave, der ellers kunne forekomme at være selve ambassadens eksistensberettigelse, og argumentationen er blevet hørt og forstået i Vesthimmerland. Her har skolelederen på Farsø Skole bedt sine lærere om at finde og ansætte kvalificerede undervisere.
»Hvem ved bedre, hvad der kræves af en lærer i Farsø end lærerne på Farsø Skole? De har lige præcis den viden, der skal til for at finde egnede undervisere til skolen, og så lever jeg fint med, at eleverne står uden undervisning i ansættelsesperioden, for lærerne skal løse den vigtigste opgave, vi har: at sikre undervisning til børnene«, forklarer skoleleder Jette Møller Sørensen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























