Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har udtalt kritik af politiets brug af stave i forbindelse med optøjer ved en fodboldkamp mellem FCK og Brøndby i 2023. Kritikken kommer fuldstændig bag på Politiforbundets retfærdighedschef, Gert Allan Baunsbøl.
»Da jeg læste afgørelsen, sortnede det for mine øjne, jeg fik en trykken for brystet og måtte ned at ligge. Kritik fra DUP? Jamen, hvad bliver det næste? At et parkeringsselskab indrømmer en fejl? Det her nærmer sig jo et overgreb – og så endda på embedsmænd i funktion«, klager Baunsbøl, der siden afgørelsen har været sygemeldt med ptsd.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























