I forbindelse med deres forskning i teorien om den store befolkningsudskiftning er det lykkedes forskere i demografi på Syddansk Universitet at identificere en familie, der lever op til de genetiske og kulturelle krav til såkaldt ’verificérbar autentisk danskhed’, jubler forskningsleder Eugen Steincke:
»Vi har simpelthen fundet den hidtil eneste ægte danske familie, og vi er bare helt oppe at køre over det. Vi har jo fået meget kritik for at have nogle meget stramme definitioner af, hvornår man kan kalde sig dansk, men denne familie beviser, at det faktisk kan lade sig gøre at være dansk i utallige slægtsled, uden at der er blandet nogen form for udenlandsk blod i slægten. Hverken det spanske blod fra Koldinghus, kartoffeltyskerne, portugiserjøderne, roepolakkerne eller huguenotterne har udvandet disse unikke danske gener«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























