Københavns Kommune bør tilbyde at køre alle byens borgere på arbejde i ladcykler, mener Socialdemokratiets overbudsmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil.
»Det er et stort pres for mange københavnere at komme afsted om morgenen og – for bilisternes vedkommende – at finde en parkeringsplads, når de endelig er fremme. Begge problemer vil vi kunne løse på en klimavenlig måde, hvis vi indsætter en flåde af ladcykler og afhenter borgerne på deres bopæl«, siger overbudsmesterkandidaten, som ikke har afstemt sit seneste udspil med sine partifæller.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























