SVINEBOSS KNALDET; FÅR MINISTERSTØTTE
Formand for Landbrug & Fødevarer og politianmeldt svineproducent Søren Søndergaard blev i løbet af weekenden fanget i en af politiets fartkontroller. Grisebossen kørte ifølge færdselspolitiets måling 160 km/t gennem Gadbjerg by, hvor fartgrænsen er 50 km/t. Søndergaard selv er oprørt over politiets adfærd.
»Jeg har altid kørt roligt og efter de gældende regler, og jeg oplever det som en alvorlig krænkelse, at politiet gennemfører en masseovervågning som denne. Som samfund bliver vi nødt til at turde tale mere om, hvilke krænkelser borgerne udsættes for«, skriver Søndergaard på Facebook.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























