Et sikkerhedspolitisk power move er sat i værk. Den Kongelige Livgardes specialtrænede vagtkompagni og gardens musikkorps flyttes omgående til Nuuk, hvorfra styrken skal forsvare Grønland med særlige nærkampsteknikker og marchmusik.
»Allerede ved ankomsten har vi planlagt at bruge vores stærkeste våben, nemlig Dronning Margrethes Honnørmarch fra 1973. Den er ikke blevet spillet i årtier, fordi den er så dødbringende. Sådan et musikalsk masseødelæggelsesvåben er det sidste, amerikanerne forventer«, forklarer Livgardens chef oberst Mads Rahbek.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























