Næsten halvdelen af alle Tesla Model Y, der blev introduceret på markedet i 2021, dumper det obligatoriske syn efter fire år, og den enorme dumpeprocent har chokeret formanden for Danske Teslaentusiaster, der holder til i Hillerød.
»Vi vidste, at bilen er udviklet under Elon Musks styre, så det kommer meget bag på os, at både styring og bremser fungerer så dårligt. Mange i foreningen havde nok forventet, at den blandede signalgivning ville give anmærkninger, men at Elon Musk kunne finde på at sende et fejlbehæftet produkt på gaden er virkelig overraskende«, forklarer Thomas Hahnemann, inden han viser foreningens stolthed – et monstrøst Kristian von Hornsleth-maleri af en Tesla – frem.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























