Efter at være blevet overhalet af Horsens som landets sjettestørste by, har byrådet i Randers Kommune indgået en aftale med Royal Unibrew om produktion af en særlig udgave af alkoholproduktet Mokaï, jubler borgmester Rosa Lykke Yde (SF):
»Den er med pink apple-smag og ret heftige mængder sildenafil, som er det aktive lægemiddel, der bruges i potensmedicin. Vores beregninger anslår, at dette produkt alene vil kunne øge antallet af fødsler i Randers Kommune med 500 procent, og hvis vi kan lave en lignende aftale med Royal Unibrew om en potensberiget Blå Thor, så skal vi til at bygge helt nye boligkvarterer ude omkring Tjærbyvej«, forklarer borgmesteren og tilføjer: »Ikke?«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























