I de danske supermarkeder står tiden stille. Og forstå mig ret: Det er ikke en god ting. I disse moderne forbrugskatedraler, hvor man har lige så god mulighed for at finde en dildo på tilbud som for at finde smagfulde økologiske jordskokker, har man simpelthen aflyst årstidernes gang. Spirende forår, solbeskinnet sommer, farverigt efterår og isnende vinter findes ikke.
I min barndom kunne man ikke forvente, at det var muligt at købe jordbær i november. Asparges fandtes, som denne skønne spise jo gør, alene sidst om foråret. I dag tilsiger den syge supermarkedslogik, at vi kan vælge og vrage mellem småfriske bær fragtet ind fra Spanien, pakket ind i plastik som små museumsgenstande.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























