Med overlæge Birgitte Hedensted, der er en af landets førende specialister i medicinsk gastroenterologi og forsker og behandler patienter på Afdelingen for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet på Rigshospitalet.
HVORDAN BEGYNDER DIN DAG?
»Jeg står som regel tidligt op og fortæller min ægtefælle, at jeg bliver nødt til at komme af sted før kl. 7, fordi mit arbejde er at redde menneskeliv og derfor ikke kan vente på madpakker og aflevering til skoletid. På kontoret får jeg et par kopper kaffe og lidt frugt at spise. Professorens grønne grød er populær hos mange, men jeg spiser den sjældent. Jeg synes, at den er for hypet, og jeg har i øvrigt videreudviklet den til en suppe, som stimulerer immunresponsen og mætter bedre. Den kalder jeg ’Overlægens brune borsjtj’, og den får jeg ofte i weekenden«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.