HVÆSERNE MENER
FINGRENE VÆK FRA FERIEN
Camilla Boesen, 3.z, Blålys Gymnasium:
Hallooo!!! Hvad er det lige, ham dér Bertel H. har gang i??? Han kan da ikke bare zkære tre uger af læzeferien i gymnaziet! Hvordan havde han zå lige foreztillet zig, at vi zkulle blive zolbrændte, inden zommerferien ztarter?
Det er jo lizzom ikke zærlig fedt at komme ned på ztranden, og alle fyrene zå ziger: »Nå, der har vi jo Camilla! Hun zer godt nok noget fezen ud – man zkulle tro, hun kommer lige fra zkole!«.
Jeg zynz også godt, undervizningzminizteren kunne tzænke lidt over, at vi faktizk er mange gymnazieelever, der prøver at planlægge vorez tid. Forkzempel kender jeg flere, der allerede har beztilt 14 dage på Zunny Beach med Ung Rejz i læzeferien til næzte år.
Hvad vil du gøre ved dét, Bertel H.?
TANKER FRA FIELD’S
Jan Hedegaard, Sværtegade 2 B, kælderen th.:
Jeg har bemærket, at Kaj Bollmann, som stiller op til bispevalget i København, gerne vil indrette bederum i indkøbscentre og deslige. Forleden var jeg en tur i Field’s for at købe en ny sixpence, og ved den lejlighed kunne jeg ikke undgå at bemærke, at stedet efter de seneste butikslukninger virker så tomt, at Bollmann snildt kunne anbringe en hel domkirke derinde!
Ja, det var såmænd blot ment som et lille tip til, hvordan Field’s kunne blive til Herrens Mark, hvis De forstår, hvad jeg mener!
VI ER FAKTISK ENIGE
Simon Emil Ammitzbøll, Team Saxo Bank / Liberallende Alliance (tidl. Småborgerligt Centrum):
Anders Samuelsen og jeg har måske nok stemt forskelligt i Dolketinget, men det betyder ikke, at vi er politisk uenige. Tværtimod er vi enige om, at vi begge har stemt ud fra det samme grundlag, og at vi begge sagtens kunne have stemt anderledes i dag.
ATS er Politikens daglige satirespalte.






























