NØDRÅB FRA LANDBETJENT: KAN SNART IKKE MERE

Lyt til artiklen

Rollo Svendsen – ved at gå ned med stress.NØDRÅB FRA LANDBETJENT: KAN SNART IKKE MERE Landbetjent A. Svendsen og hans hund, Rollo, er ligesom deres kolleger utilfredse med de mange arbejdsopgaver, de har fået gennem de seneste år. »Der er snart ikke den ting, vi ikke skal klare, og hvis det fortsætter, er det et spørgsmål om tid, før vi begge bukker under for stress«, siger Svendsen og tilføjer: »Vi skal både klare fremlysninger af herreløse dyr, cykeltyverier, udborede knallerter samt terrorbekæmpelse i udsatte dele af byen, og her for nylig måtte vi også tage os af et par kødsigøjnere, der havde stjålet en flæskeroulade fra Homo-købmanden. De stak af til fods, men selv om Rollos lugtesans ikke er, hvad den har været, så fik han snuset sig frem til dem i fru Thomsen fra Garnøglens have, hvor de havde skjult sig bag en kejserbusk«. »Desværre havde Rollo undervejs roteret rundt i haven og fået ødelagt fru Thomsens bede med både asters og aurikler, og da han nåede frem til forbryderne, kastede han sig over flæskerouladen, så kødsigøjnerne nåede at stikke af. Fru Thomsens have så ikke for køn ud bagefter, og jeg måtte bruge det meste af weekenden på at plante nye blomster, ligesom fru Thomsen bad mig om at fjerne skvalderkål i et af bedene og slå græsplænen, nu hvor jeg var der«. »Selv om hun var så venlig at give mig nogle stiklinger med hjem, så betød havearbejdet, at jeg måtte udskyde en række andre politimæssige opgaver til om mandagen, hvor jeg ellers havde regnet med at køre til Aalborg for at købe farvebånd til min skrivemaskine«. »Jeg kan derfor ikke appellere kraftigt nok til justitsminister Brian Mikkelsen om hurtigst muligt at øge politistyrken i Pandrup. Eller i det mindste sende mig nogle nye farvebånd«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her