Røgnyt, Kvinder bliver smukkere

Lyt til artiklen

Røgnyt
Referat af det ordinære bestyrelsesmøde i Boligselskabet Rygerbo.

Efter at tobakken var budt rundt, oplyste formanden, at der ikke var de store sager på dagsordenen til dette møde. Der var dog indkommet en klage fra Grethe V. i nr. 3, som angivelig tilbringer en stor del af dagen under sin emhætte for ikke at blive kvalt i røgen fra sin underbo, Leif P., der ryger cirka 120 cigaretter om dagen.

Der var enighed i bestyrelsen om, at det ikke er rimeligt, at Grethe skal stå under emhætten hele dagen. Det besluttedes derfor at henvise hende til at stå på sin altan.

Bestyrelsesmedlem Lynette Andersen var af den opfattelse, at bestyrelsen desuden burde opfordre Leif til i løbet af sommeren at skære sit forbrug ned til 80-90 cigaretter og overveje at skifte fra Grøn Cecil til Prince Light, men dette forslag nedstemtes.

Derimod vedtoges det at forhøre sig hos Boligselskabernes Landsforurening om de juridiske muligheder for at opsige lejemålene for den stadig større gruppe af ikkerygere, der forstyrrer den herskende orden i den almene boligsektor.

Herefter besluttedes det at afbryde mødet og åbne et vindue, så smørrebrødet kunne komme på bordet.

Kvinder bliver smukkere

Ny forskning fra Helsinki Universitet viser, at kvinder bliver smukkere og smukkere:

»Vore resultater bygger på omhyggelige undersøgelser. Vi var en stor gruppe mandlige forskere, som aflagde 50 besøg på det samme værtshus, og i samtlige tilfælde bemærkede vi, at kvinderne blev stadig smukkere, efterhånden som aftenen skred frem«, oplyser kandidatstipendiat Jokpaa Klammeläinen fra Institut for Komparativ Kvindeanalyse ved Helsinki Universitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her