SUNDHEDSNYDT: SYGEPLEJERSKER JAGES
Sygeplejersker modtager stadig flere lumre henvendelser fra midaldrende patienter.
Hej Inger
Måske kan du ikke huske mig, men du barberede mig i skridtet, umiddelbart inden jeg skulle opereres for brok sidste efterår, så jeg synes ligesom, at vi kender hinanden.
Jeg tænkte på, om du ikke havde lyst til at mødes og spise middag med mig. Så kunne jeg bagefter vise dig mit operationsar og hårene, som er vokset fint ud igen. Og hvem ved - måske er der også andet, der vil vokse i aftenens og nattens løb!
Mange hilsener,
Erik
P.S. Du må meget gerne tage sygeplejerskeuniformen på!
Scene fra ’What a Wasteland’.VOR TEATER- ANMELDELSE
Af Donna Dythmer, teaterredaktør
Den hollandske frilandskoreograf Lotte van der Fimrehaar lagde forleden nye alen til sit ry som besynger af hverdagstrivialitetens dystopiske tristesse med forestillingen 'What a Wasteland'.
Slående var det, hvordan man som publikum på en bar mark på Refshaleøen fuldstændig mistede orienteringssansen og var ude af stand til at begribe, hvad der foregik.
I forestillingens første halvanden time kunne man i horisonten ane tre personer, der tilsyneladende var i færd med at grave et hul, og hen mod slutningen dukkede en person op med en jernstang, som han skiftevis bankede ned i jorden og op i røven på de andre medvirkende som en rå og kontant påmindelse om, at vi midt i vores tryghedssøgende storbytilværelse aldrig kan være sikre på, hvad der foregår bag vores ryg - eller lige foran os.
