VOR MUSIKQUIZ, LYNINTERVIEW, DAGENS SANG, FREDE BRUGER OBAMA-MODEL OG SVAR PÅ MUSIKQUIZ

Lyt til artiklen

VOR MUSIKQUIZ Hvorfor har Bob Dylan udgivet en juleplade? Se svaret nederst i organetLYNINTERVIEWKlimakterie- og synergiminister Connie Hedetur, hvordan går det med at bekæmpe den globale opvarmning? »Det går rigtig godt. For eksempel er forholdet mellem Klimakterieministeriet og Statsmysteriet blevet meget køligere på det sidste!«. DAGENS SANG Der sidder en kamphund i min gravhund - et grufuldt og frådende dyr! Hvordan ta'r vi livet af den kamphund helt uden at vække postyr? FREDE BRUGER OBAMA-MODELEn undersøgelse af præsident Obamas retorik har afsløret, at han især gør brug af udtrykket 'Lad mig gøre det helt klart'. Det har nu fået kronprins Frederik til at benytte det samme kneb i sine taler: »Lad mig gøre det helt klart, at når jeg har valgt at lade mig vælge til IOC, så er det jo det, som man ofte siger, at for andre kan det være anderledes, for de er jo ikke kronprins, hvis man kan sige det på den måde. Lad mig også gøre det klart, at hvad angår risikoen for at tale sort om ting, som man, om jeg så må sige, ikke må sige, fordi man er kronprins i modsætning til andre, som derfor ikke siger det samme, som der har været kritik af i pressen, så vil jeg gerne gøre det helt klart, at det ikke siger mig noget«. SVAR PÅ MUSIKQUIZ Fordi han efterhånden er blevet en gammel nisse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her