VOR MILJØQUIZ
Hvorfor er Connie Hedetur endnu ikke udnævnt til EU-conniessær?
Se svaret nederst i organet
ANNONCE
I aftes blev Anders fremstillet som dyremishandler ... ... men han er også god mod sine børn, en glimrende kok og en ivrig deltager i det lokale foreningsliv, hvor han for eksempel er kasserer i fodboldklubben samt arrangør af folkedansernes årlige basar i forsamlingshuset. Du er velkommen til at besøge Anders’ minkfarm. Ring 4326 1000, så han kan nå at gemme de syge og døde dyr af vejen, inden du kommer. Dansk PelsdyremishandlerforeningPRÆDIKANTLISTEN Søndag 10.00, Tingbjerg Kirke. Gæsteprædikant: Pastor Søren Pind. Søndagens tekst er lignelsen om den brændende bil. Efter alter- og bersærkergangen vil der være kollekt. Der samles i dag ind til en styrthjelm og andet beskyttelsesudstyr til sognepræsten, som p.t. er bortrejst. I ØVRIGT MENER JEG at det er rystende, at de norske toldere har tilbageholdt en mand med 12 slanger skjult på kroppen. Man tør jo næsten ikke tage en tur med Oslobåden, af frygt for at de skal beslaglægge anakondaen. Ernst Eskildsen, GreveSVAR PÅ MILJØQUIZ Fordi Lars Løkke har bedt hende om at blive hjemme, indtil hun har overstået sit klimakterium.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























