LYNJUSTITS- INTERVIEW
Hr. politichef, hvad kan man udlede af skudepisoden på Sticks’n’Sushi i Hellerup?
»Den viser, at deltagerne i bandekrigen er begyndt at gå efter de store fisk. Men den er selvfølgelig også et tegn på, at det hele er blevet mere råt«.
DAGENS HIT
'2900 Happiness Is A Warm Gun'.
DIREKTØR TÆLLER FÅR
Direktøren for Super Bæst indrømmede i går, at han sover dårligt om natten efter den seneste tids afsløringer af supermarkedskædens kødsvindel:
»Jeg har prøvet at tælle får, men det virker ikke, for der er hele tiden nogle grise, der blander sig i flokken«.
OBS
Oplysning til Borgerne om Salg af fast ejendom –
Det kræver ejendomsmæglerne penge for:
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























