SKIDEBALLE ØGER TRAFIKSIKKERHEDEN

Lyt til artiklen

Rådet for Sikker Trafik har fået komikeren Linda P til at deltage i en kampagne mod brugen af mobiltelefoner i trafikken, fortæller direktør for Sikker Trafik Anders Rosbo: »Det foregår på den måde, at vi ringer op til trafikanternes mobil, og så sviner Linda dem til ved at sige: »Det er mig, mand, prøv lige at høre her. Jeg kan se, at du taler i mobiltelefon, mens du kører, din fnatmide. Er du dum eller hvad, retardo? HOLD NU KÆFT, fnatabe, når jeg taler til dig!«. Og noget tyder på, at det hjælper, for rigtig mange slukker straks for mobilen, andre bliver helt tavse, mens enkelte kører i grøften og på den måde lærer, at det ikke er smart at tale i telefon, når man kører bil«. VERDEN JUBLER OVER PROFETFORLIG Vort Tillægs forlig med Profetens efterkommere har vakt stor begejstring blandt muslimske lærde i hele verden. »Har Politiken indgået forlig?«, lyder det således fra stormuftien af Pseudo-Arabien, Abd al-Aziz al-Ashakeitshakeitbaby, som tilføjer: »Det undrer mig meget. Det var da ikke dem, der trykte Muhammedtegningerne, var det?«. Også stormuftien af Vanløse, Sheikh Abdel al-Muhliman, glæder sig over forliget med Profetens efterkommere: »Det er bestemt et vigtigt skridt på vejen mod forsoning. Politiken mangler dog stadig at undskylde, at avisen ved flere lejligheder har genoptrykt gamle sudokuer«. SIDSTE!!! Flere unavngivne medarbejdere på TV 2 oplyste i går, at de vil gøre alt for at hjælpe nyhedschef Michael Dyrby, hvis han skal i fængsel: »Vi har planer om at smugle en lydfil ind til ham«, siger en medarbejder, som ønsker at være anonym (men Gaardejer Skou ved godt, hvem vedkommende er).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her