AFSLØRING: ETBENET MAND VAR EN TIKKENDE BOMBE

Lyt til artiklen

AFSLØRING: ETBENET MAND VAR EN TIKKENDE BOMBE Den etbenede tjetjenske bombemand beskrives af sine bekendte som en stille og rolig fyr, der optrådte utrolig aggressivt over for alt og alle. Da ATS i går besøgte den 24-årige mands belgiske hjemby, Liège, dannede der sig hurtigt et billede af en forskruet religiøs fanatiker, som aldrig satte sit ben i moskeen og i øvrigt ikke interesserede sig særligt for religion: »Han optrådte ofte glatbarberet eller med stort fuldskæg, så jeg er sådan set ikke overrasket over, at han er blevet terrorist«, siger Louisa Jambon, som en kort overgang var gift med søsteren til bombemandens tidligere boksetræner. »Han var en meget høflig ung mand, der ikke på nogen måde virkede mistænkelig. Men jeg tænkte tit, at han var typen, der godt kunne finde på at rejse til Danmark og sprænge et eller andet i luften som hævn for Muhammedtegningerne«, siger Adelbrecht Van Haanekamm, der jævnligt luftede sin hund, Jean-Claude, på den samme sti, som bombemanden benyttede til sine joggingture. TRAGIKMELDING DSB oplyser, at mobiltrafikken i telefonselskabet DSB Talk er aflyst: »Til gengæld håber vi at blive bedre til at servicere de mange kunder, som jævnligt venter forgæves på vores tog, idet vi har planer om at oprette selskabet DSB Walk«, siger administreret direktør Søren Eriksen. VIDENSKABSNYDT Doktor i teologi Gunnar Samuelsson oplyser, at der ikke findes nogen dokumentation for, at Jesus skulle have hængt på et kors: »Derimod tyder meget på, at han ofte hang på gadehjørnerne i Jerusalem«, siger doktoren. UDENKRIGSK Vor USA-modarbejder oplyser, at Tea Party-bevægelsens seneste sejr ved det republikanske primatvalg først kom i hus, da de sidste tebrevstemmer var talt op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her