Borgmester Aage Jensen – kontrollerer selv kvaliteten.NY VÆMMELSE SIGER NEJ TIL DYR OST De kommunale indkøbsordninger er alt, alt for dyre, mener borgmester Aage Nielsen fra Ny Væmmelse: »Jeg har set, at en række kommuner betaler 90 kroner for en ost, som de kan købe i supermarkedet for 30 kroner, og det er jo helt urimeligt. Især hvis man ikke kan lide ost«, siger Aage Nielsen. »I Ny Væmmelse havde vi en lignende ordning, da jeg trådte til som borgmester. Men det fik jeg hurtigt sat en stopper for. Bestyreren i Kvickly er tilfældigvis en af mine gode venner, og derfor var det nærliggende at spørge ham, om han kunne gøre det billigere. Og det kunne han faktisk«. »Jeg har dog betinget mig, at kvaliteten skal være i top. Som borgmester har man pligt til at sikre sig, at borgerne får det absolut bedste, og derfor har vi da også aftalt, at han hver uge sender en kasse med tilsvarende varer hjem til min bopæl«, siger Aage Nielsen og tilføjer: »Kontrolmekanismen fungerer fint. For nogle uger siden modtog jeg således fire røde bøffer, som hverken var til at hugge eller stikke i, selv om de ifølge indpakningen skulle være ’garantimøre’. Efter at jeg havde påpeget dette over for bestyreren, sendte han fire nye møre bøffer og et par flasker vin som undskyldning. Det kunne mange kommuner, som har dyre indkøbsordninger, godt lære noget af«. FJEL & MNAGLERHvæsernes udlandsredaktør skriger: Vi skrev forleden, at Kim Jong-ills søn, Kim Young-One, på partikongressen i Mordkorea blev udnævnt til firestjernet psykopat og udstyret med titlen ’Den lille leder’.
Det er rigtigt nok, men vi glemte at nævne, at Kim Young-one ved samme lejlighed overtog sin fars titler som national mester i stangspring, vægtløftning, dressurridning, græskkatolsk brydning, simultanskak og 1.500 meter butterfly. Desuden fik vi stavet navnet på landets hovedstad, Poyngonngg, forkert. Vi klebager.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























