DAGENS SANG: ’KONSERVASTIV’

Lyt til artiklen

DAGENS SANG: ’KONSERVASTIV’Melodi: ’Afrika’. Alle går vi rundt i den konservastive verden. Drømmer om lave indkomstskatter og de høje stemmetal. Men i dette land, der må en udenrigsminister hverken rejse til Mallorca eller svare frit fra sin fantasi! Lene er vores lig i lasten, det er klart! Men vi syntes altså engang, at hun var så skidesmart! Konservastiv, konservastiv - vi bli'r færre dag for dag! Hvis du stadig er konservastiv, så se dog at få dig et liv! Nanna Lüders udtaler: »Jeg er meget vred over, at en flok småbøvsende levebrødspolitikere stiller sig op efter middagen på det konservastive landsrådsmøde og synger en sang, som jeg har skrevet til fordel for sultende børn i Afrika. Det er komplet uetisk, og det ville ærlig talt være passende, hvis de hev muldvarpen op og gav en million til Dansk Røde Kors i en helvedes fart«. FORARGELSE OVER GHETTOFORSLAG En talsmand for landets mest belastede boligområder tager skarpt afstand fra statsminister Lars Løkke Rasmussens planer om at rive ghettoerne ned: »Det er urimeligt, at vi skal hænges ud, blot fordi vi bor sammen med en masse mennesker, som vi har noget til fælles med. Det kan da godt være, at bygningerne herude ikke ser vildt spændende ud, men det er nu engang de rammer, vi har valgt at leve under. Vi blander os jo heller ikke i, hvordan andre bor«, siger formanden for Parcelhusejernes Landsforening og tilføjer: »Regeringen burde i stedet sænke afgifterne på flethegn, granitskærver, stedsegrønne planter og gipsløver. Det ville have en langt mere positiv effekt på udviklingen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her