VOR IT-QUIZ Hvad hedder den applikation, som Ekstra Bladet ikke kan få lov at benytte til at vise Side 9-piger på iPad? Se svaret nederst i organetLYNINTERVIEWStatsminister Lars Løkke Rasmussen, hvorfor valgte du at lade TV 2 News sende din sygehusdebat med Villy Søvndal? »Fordi jeg altid kan regne med, at de sletter optagelserne, hvis jeg skulle hidse mig op!«. Sker det tit for dig? »Hvad fanden er det for noget at spørge om? Det har vi ikke aftalt! Skrid med dig, din idiot!«. NYT FRA WIKILEAKS Kun i ATS! Indberetninger fra den amerikanske ambassadør i København: »Klimaflopmødet er noget værre rod. Deltagerne kan ikke komme ind i Bella Center, og mr. Rasmussen, som er mødeleder, aner ikke, hvor han er henne. Desuden er her skidekoldt«. »Mr. Rasmussen har trukket sig tilbage til sin seng efter klimaflopmødet, og min vurdering er, at han først vågner igen hen mod slutningen af marts. Derefter vil han formentlig holde lav profil og overlade udenrigspolitikken til mrs. Espersen i det omfang, hun ikke holder ferie«. »Udenrigsminister Espersen har endelig fundet tid til at mødes med udenrigsminister Clinton. Der vil være en del andre statsledere til stede på mødet, men mrs. Espersen er let at genkende. Hun er den eneste, der er lige så solbrændt som Berlusconi«. I ØVRIGT MENER JEG at det er fint nok, at Pia Kjærsgaard har fået et panikrum. Men hvad med os andre? Skal vi ikke også have et sted, hvor vi kan søge tilflugt for hende? Ib Konrad Jensen, HorsensSVAR PÅ IT-QUIZ IPatter.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























