KONGEHUSET: DE SKJULTE UDGIFTER

Lyt til artiklen

Økonomiske tilskud, som ikke fremgår af Kongehusets regnskab: - Fredensborg og Københavns Kommuner betaler årlig et millionbeløb i boligsikring til kongefamilien, da alle dens medlemmer er på overførselsindkomster og bor meget dyrt. - Arbejdsformidlingen har i en årrække tilbudt Kronprinsen aktivering, fordi han ikke er registreret som fuldtidsbeskæftiget. - Dronning Margrethe har været tilmeldt offentligt støttede kurser i rygeafvænning uden at fuldføre. - Der er ydet gratis transport fra den kommunale kørselsordning, i de tilfælde hvor Krone 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7 har været til serviceeftersyn. - Dronningen har modtaget tilskud til mange af sine hatte fra EU’s støtteordning for grøntsager og citrusfrugter. - Statens Kunstfond har flere gange indstillet D. Margrethe til livsvarig støtte. Efter protester fra en række toneangivende kunstnere har fonden dog i stedet valgt at give hende et gratis malekursus hos FOF. -Endelig har dronningen og prinsgemalen modtaget 4 legatportioner a 375,25 kr. fra ’Revisor Jan Møller og Hustrus mindelegat til værdigt trængende regenter’. I en kommentar fra Hendes Majestæt hedder det: »Vi er forfærdelig glade for at modtage så megen støtte fra hele den danske befolkning. Det varmer i en svær tid, hvor vi efter bedste evne forsøger at få apanagen til at slå til«. SIDSTE!!! Statens Luftfartsvæsen oplyser, at al indenlandsk flytrafik var indstillet i går, fordi D. Margrethe i anledning af sin 70-års fødselsdag udledte usædvanlig store mængder røg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her