KØDGROSSERER: JEG ER IKKE KANDIDAT OG LYNINTERVIEW

Lyt til artiklen

KØDGROSSERER: JEG ER IKKE KANDIDAT
Af alle vore politiske modarbejdere

Kødgrosserer K. Spangenberg, Kregme, som også er formand for Hornsherreds Konservastive Vælgerforening, nævnes nu af flere partifæller som en oplagt afløser for Lene Espersen.

K. Spangenberg nyder stor respekt i lokalområdet for sin indsats som kompagnichef i Hjemmeværnets 51. Rullepølsekompagni, hvor han ved flere lejligheder har stået for trafikreguleringen i forbindelse med loppemarkeder og byfester.

Spangenberg roses også for sin evne til at håndtere pressen – som for eksempel da han formåede at få lokalavisen til at skrive positivt om sin virksomhed, selv om det var blevet afsløret, at han havde solgt et stort parti fordærvet okseskød til et plejehjem i Jægerspris. Efter afsløringen leverede K. Spangenberg culottestege til udvalgte journalister, så de selv kunne konstatere, at grossistvirksomhedens varer normalt er af meget høj kvalitet. »Det var utrolig godt gået, at han formåede at vende en tabersag til en vindersag. Det kunne Lene lære meget af«, siger et anonymt medlem af den konservastive ledelse. Selv afviser K. Spangenberg dog, at han er kandidat: »Vi har en glimrende leder, som har sørget for, at vores parti ligger stabilt på omkring 5 procent i meningsmålingerne. Og dét på trods af, at vi har haft flere uheldige sager med en udenrigsminister, der holdt ferie på vanvittige tidspunkter og så videre. Derfor kan jeg klart sige, at jeg ikke stiler efter formandsposten lige foreløbig«, siger han. LYNINTERVIEW

Fhv. forsikringsdirektør Stine Bosse, hvorfor har du valgt at sige dit job op uden at have et andet på hånden?

»Fordi det ikke altid handler om at være Tryg!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her