HAR DU LAGT MÆRKE TIL, AT LARS LØKKE ER OVER DET HELE?

Lyt til artiklen

HAR DU LAGT MÆRKE TIL, AT LARS LØKKE ER OVER DET HELE?Statsministeren har foreløbig aftalt følgende tv-optrædener i den kommende uge:Go’Morgen Danmark (TV 2) Lars Løkke Rasmussen fortæller, hvor hårdt det er, når man som statsminister skal stå tidligt op for at komme i fjernsynet. Aftenshowet (DR 1) Lars Løkke Rasmussen fortæller, hvor hårdt det er ikke at få sin aftensmad, fordi man som statsminister skal i fjernsynet. Løkke (DR 1) Dansk komedieserie. En ualmindeligt kedsommelig familie (DR 2) Reportage. Der er fart på hjemme hos familien Løkke Rasmussen, som kortvarigt går i panik, da ingen kan finde de syltede agurker til frikadellerne. Zulu Djævleræs (TV 2 Zulu) Statsministeren forsøger at give oppositionen baghjul. De unge mødre (Kanal 4) Det er endnu ikke afgjort, om Lars Løkke skal fortælle om sin egen tid som ung mor eller medvirke som baby. TV 2 Lorry Lars Løkke Rasmussen orienterer om de kommende trafikomlægninger i Græsted. Luksusfælden (TV 3) Lars Løkke forklarer en grædende befolkning, at den har levet over evne og derfor bliver nødt til at indstille sig på at spare helt vildt. Danmarks Kristne TV Lars Løkke Rasmussen aflægger vidnesbyrd for menigheden om den åbenbaring, han for nylig fik om at afskaffe efterlønnen. Derimod har Lars Løkke Rasmussen afvist at deltage i et program på dk4 med Johannes Møllehave, fordi han var bange for ikke at komme til orde. I en kommentar til sine mange tv-optrædener siger statsministeren: »Det er et rent tilfælde, at jeg medvirker i så mange programmer samtidig. Det skyldes simpelthen, at der var plads i min kalender. Det har i hvert fald ikke noget med valgkampen at gøre, for mig bekendt har jeg endnu ikke besluttet at udskrive valg«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her