Kommende liberallende kandidater

Lyt til artiklen

Andre kendte navne, som Anders Samuelsen har på blokken: Rune Klan: Dygtig tryllekunstner, som kan få Liberallende Alliances økonomiske politik til at se helt tilforladelig ud. Amalie fra ’Paradise Hotel’: Skal overbevise vælgerne om forlemperne ved at stemme på LA. Nicklas Bænkner: Er en favorit blandt enlige mødre og spiller så sjældent, at han sagtens kan passe Folketinget ved siden af sit civile job. Anni Fønsby: Repræsenterer på fornemste vis det frie initiativ og ved, hvordan man lokker husarerne til. Babyboom på nettet: Børn bliver aktive på nettet allerede fra 2-års alderen, viser en ny undersøgelse: »Vi blev meget overrasket over, at det blandt andet er lykkedes et barn på kun 3 år at bestille et halvt ton skumfiduser til sin hjemadresse«, fortæller professor Erling Bundgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. »Et andet barn var inde på Liberallende Alliances hjemmeside og chattede med Anders Samuelsen om partiets politik på børneområdet, og det var først, da barnet foreslog gratis slik til alle og ret til en ren ble hver anden time, at Anders Samuelsen fattede mistanke«. Erling Bundgaard oplyser, at netbabyerne foretrækker søgemaskinen Gugl og ofte er inde på YouTube for at finde sjove film med folk, der prutter eller falder ned af stiger: »Så dér kan man sige, at de ikke adskiller sig voldsomt fra de øvrige brugere«. LyninterviewFhv. lidenskabsminister Helge Sander, er det rigtigt, at du har et nært personligt forhold til hjernefuskeren Milliona Pengekowa? »Bestemt ikke! Jeg trøstede hende bare, da hun havde mistet sin mor og sin søster!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her