Transportminister Hans Christian Schmidt præsenterede i går regeringens løsning, hvis DSBFirst går konkurs.
»Vi er glade for, at pendlerne på Kystbanen med denne ordning ikke bliver svigtet mere, end de altid er blevet svigtet«, siger Hans Christian Schmidt og tiføjer: »Den eneste forskel, de kommer til at opleve, er, at de skal erstatte deres månedskort med et turpas«. Dagens tekstJohannes’ opstandelse Efter antabussen, da det gryede ad den anden dag i ugen, kom Johannes Møllehave og rektoren for Lemvig Gymnasium for at se nærmere på d’Angleterres vinkort. Og se, der kom et kraftigt skælv. For Johannes Møllehave og rektor blev voldsomme af al den spiritus. De var som lynild. Og tjenerne skælvede af frygt. Men Johannes Møllehave sagde til dem: »Frygt ikke, thi jeg er Johannes Møllehave, og jeg skal nok betale min regning. Der er ingen grund til al den opstandelse«. Og tjenerne sagde: »Det er vi da ligeglade med. Du skal bare ud, og nu har vi ringet efter politiet, som snart vil komme og lægge dig i håndjern«. Og så slæbte de ham udenfor. Og Johannes Møllehaves disciple strømmede til for at se det sted i restauranten, hvor han havde siddet.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























