Afsløring: Minister truede kritisk togfører

Lyt til artiklen

Flere eksempler på, at transportminister Hans Christian Schmidt har udøvet censur over for DSB: -Dagen efter, at en togfører fra Glamsbjerg havde udtalt sig kritisk om Hans Christian Schmidt, modtog han et brev fra ministeriet med ordlyden: »Kære kritiske togfører! Det er kommet os for øre, at du under samtale med en passager i Intercitytoget mellem København og Aalborg 18. maj kl. cirka 14.30 skulle have sagt, at transportministeren har jord i hovedet. Jeg vil gerne bede dig oplyse, om dette er korrekt, og i bekræftende fald gøre dig opmærksom på, at vi ved, hvor du bor«. -Da transportministeren havde DSB’s seneste menukort til godkendelse, krævede han retten ’2 pølser m. sennep og ketchup’ udskiftet med ’2 lækre, hjemmelavede pølser fra Jan Slagter i Vojens’. -Schmidt bortcensurerede i januar et læserbrev i Ud & Se, hvor en fru Lise Ingemand, Borup, antydede, at transportministeren var ansvarlig for de mange tilstoppede toiletter i regionaltogene på Sjælland. -Ved gennemlytningen af DSB’s højttalerudkald forlangte ministeren, at der skulle afspilles en trompetfanfare, inden der blev sagt »Næste station Vojens«. Breaking news Gårsdagens retsmøde i sagen mod den pakistansk-amerikanske terrorist David Deadly afslørede, at han opfattede Den Kongelige Livgarde, prins Henriks gravhunde og Jyllands-Kompostens læserbrevsskribenter som de alvorligste trusler: »Især sidstnævnte virker uhyre aggressive, og det er ikke til at sige, hvad de kan finde på i en presset situation«, havde han skrevet i sine notater. Derimod mente David Deadly, at det ville være forholdsvis let at overmande Pjerrot og Tivoligarden, såfremt disse skulle blive sat ind for at afværge et terrorangreb.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her