HJERNEFUSKER FØLER SIG RENSET
Hjernefusker Milliona Pengekowa præsenterede i går en del af de rotter, der er benyttet i hendes forskning.
»Folk har jo beskyldt mig for, at de slet ikke eksisterede, men nu viser det sig, at de havde gemt sig i de københavnske kloaksystem«, siger Milliona Pengekowa, der samtidig beklager, at rotterne ikke er i stand til at udtale sig om sagen, da de er afgået ved døden.
JAZZ-NYT
Copenhagen Jazzfestival oplyser, at koncerterne er så populære, at der i weekenden blev lavet bølge flere steder i byen.
BYTTEREGISTER
Haves: Kloak
Ønskes: Noahs ark
Henv. div. københavnere
NY UDVIKLING I SKANDALESAG
Dominique Truss-Kahn erkender nu, at stuepigens mund ikke har været fuld af løgn under hele forløbet.
»På mit hotelværelse var der et kort øjeblik, hvor den ikke var«, siger han.
REDACTIONELT
ATS beklager, at spalten i dag er mere vandet en normalt.
»Det er dybt kritisabelt, at sådan noget kan ske, og jeg skal personligt sørge for, at de ansvarlige bliver hængt til tørre«, udtaler den gl. redacteur, der allerede i lørdags forsøgte at få afløb for sin vrede. Det fik han dog ikke noget ud af, da afløbet var blokeret.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























