UGENS FILM
’Grisepryglerne på Næsbygaard’ – en moderne Morten Korch-film. I hovedrollen som sadistisk landmand ses Ib Mosvin.
Pressen skrev:
»Noget forbandet svineri!«.
Politiken
»Endelig en film, hvor de dumme svin får, hvad de har fortjent!«.
Landbrugsavisen
LYNINTERVIEW
Hr. supermarkedsdirektør, er det ikke ren svindel, når jeres delikatesseafdelinger sælger industrimad, som om den var hjemmelavet?
»Overhovedet ikke! Tag nu bare Stryhns grovhakkede, som vi sælger under navnet ’Slagterens håndrørte gourmetleverpostej’. Her har vi gjort os stor umage med at finde på et nyt navn, ligesom vi har anbragt leverpostejen i nogle pæne bakker og sat prisen op til det tredobbelte, så jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at det er den samme vare!«.
SPORTEN KORT
Dagens etape i Tour de Ambulance går fra Charletan-sur-Mer til en vejgrøft 3 km syd for Derrière-la-Chaiselongue, hvor hovedfeltet samles i en bunke for at afvente videre transport til hospitalet. Der ventes en del ben- og udbrud.
FJEL & MNAGLER
Hvæsernes Redaktør skriger:
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























